Selvom det kunne være skønt med et uudtømmeligt marketingbudget, er det sjældent tilfældet. Vi ved, at god service, høj faglighed og en utrolig flink konsulent vægter højt i et samarbejde, men vi kommer ikke uden om, at prisen vægter mindst lige så højt – så hvad koster det egentlig?
Vi har en vejledende pris på 750 kr. ekskl. moms pr. arbejdstime.
En arbejdstime er altså tid brugt på reelt arbejde – og ikke på pauser eller snak med kollegaerne.
Og når vi siger `vejledende pris´, så er det fordi at prisen kan variere afhængig af den type aftale vi indgår og samarbejdets omfang (også kendt som stordriftsfordele).
Læs mere om de forskellige aftaler herunder.
Selvom det kan lyde af meget, kan markedsføring i mange tilfælde godt betale sig.
Du skal se på det som en investering, der på sigt kan give et afkast – lidt ligesom du vil gøre med dine andre investeringer.
Markedsføring kan nemlig være med til at generere flere kunder eller flere af de rigtige kunder.
MEN den kræver en kontinuerlig indsats, før at du virkelig kommer til at mærke resultatet af din investering.
Gør marketing til en fast post på budgettet og undgå store regninger. Når du vælger fastprisaftalen, bliver vi enige om opgavernes omfang og en fast pris på udførelsen – ligesom du ville gøre, når du ansætter en ny medarbejder.
Vi evaluerer selvfølgelig aftalen løbende og justerer op og ned, så den altid matcher dit behov.
Er du i tvivl om opgavernes omfang, eller varierer mængden af opgaver fra uge til uge? Så kan timeafregning være den rigtige løsning for dig.
Og bare rolig – timerne kommer ikke til at løbe løbsk. Vi giver dig altid et estimat, inden vi starter på en ny opgave.
Vores rammeaftale er et miks af det bedste fra fastprisaftalen og almindelig timeafregning. Vi bliver enige om et fast antal timer pr. uge eller pr. måned, og så får du en fast pris på det.
Hvad du vælger at bruge timerne på, er helt op til dig. Det kan være grafisk arbejde den ene uge og opslag til de sociale medier den næste.
Hvis du har et enkelt projekt og ønsker en samlet, fast pris, bør du vælge projektaftalen. Her starter vi med at kortlægge projektets omfang sammen, og derefter får du en samlet pris.
Det betyder også, at du hverken kommer til at betale mere eller mindre – uanset hvor lang tid der bruges på opgaven.